Nikon AF-S NIKKOR 80-400mm F4.5-5.6G ED VR

Fin vægt og størrelse til rejsebrug. Først god skarphed ved F8.0.

#Objektiver #Nikon
8.4

Den 13 år gamle 80-400mm blev opdaterede i 2013. Den nye model har en langt hurtigere, lydløs autofokus, samt en billedstabilisering i absolut topklasse. Det er godt at være opmærksom på, hvis du skal på brugtmarkedet. Den nye model er tætnet og mekanisk af meget høj kvalitet, og vil du fokusere manuelt, og stativfoden sidder i vejen, kan du nemt pille den af. Vægt og størrelse gør optikken til et godt valg til rejser. Prisen er dog voldsomt høj. Billedkvaliteten imponerer ikke på fuld blænde, hvor der er vignettering og beskeden skarphed. På F8.0 er skarpheden dog fin. Desuden så vi pudefortegning på 135 til 300 mm. Autofokushastigheden er god, men ikke helt så hurtig som AF-S 200-500mm, som vi hellere vil købe. Brugt med et APS-C-kamera svarer brændvidden til 140-600 mm.

Konklusion

Fin billedkvalitet, men på fuld blænde skuffer det lidt, og autofokussen kunne være hurtigere.

Specifikationer

Mærke
Nikon