Pentax SMC D FA MACRO 100mm F2.8 WR

af Gearguiden #Objektiver #Pentax
8.7

Pentax’ topmodel leverer fin skarphed allerede fra fuld blænde og topper ved F5.6 hvorefter den holder sig til F11. Skarpheden er lige fin i billedmidten og kanterne. Vignettering og fortegning er nærmest nul. Vi savner fokusbegrænser, indvendig fokusering og lydløs fokusmotor, og så kunne fokuseringshastigheden være bedre. Til gengæld er objektivet forseglet mod vejr og vind. Et godt valg til Pentax.

Designet oser af lækker retro med metalfinish og tal og bogstaver er fræset ned i metallet og fyldt med hvid lak. Der er ikke et vindue ned til afstandsskalaen. Den ses i en udskæring i metallet præcis som på Pentax’ legendariske objektiver fra 1960’erne og 1970’erne. Der medfølger en stor modlysblænde, der ikke flytter sig, selv om frontlinsen kører fire cm frem, når objektivet fokuseres på nærgrænsen med det resultat, at modlysblændens effekt er minimal ved egentlig makrofotografering.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Vores valg til Pentax på grund af den gode brændvidde og billedkvalitet fra F5.6, samt tætning mod støv og fugt.

Specifikationer

Mærke
Pentax