Samyang 16mm T2.2 ED AS UMC CS

Den Danske Filmskole bruger Samyangs cine-objektiver i deres fotografuddannelse, så måske er den økonomiske vidvinkeloptik til video også et godt valg for den ambitiøse videoentusiast?

#Objektiver #Samyang
7.5

Samyangs nye vidvinkeloptik på 16 mm til video fås til Canon, Nikon samt Sony A og E-fatning og passer kun til kameraer med APS-C-sensor. Objektivet er bygget over Samyangs optik med 16 mm F2.0, der hverken har autofokus eller indbygget chip, der kan kommunikere med kameraets automatiske funktioner.


Der er ikke længere klik på hvert fuldt blændetrin, så blænderingen glider jævnt fra største til mindste blænde. Desuden er gummiringen på fokus- og blænderingene erstattet med tandhjul. Det gør det betydeligt lettere at fokusere glidende op og ned under optagelsen, hvilket er en fordel, når professionelle fotografer optager video, men ikke nødvendigvis til fotografi. Vælges blændeautomatik, Auto ISO og eksponeringskompensation, kan man bruge det til foto med manuel fokus og ikke kun til video.

Objektivet har desværre både vignettering og fortegning på fuld blænde, og skarpheden svinder på mindste blænde. På de midterste blænder er billedkvaliteten derimod god.

Konklusion

Den nye optik fra Samyang har glidende fokus, hvilket gør den velegnet til video. Problemet er bare, at den ikke understøtter full-frame. Der er problemer med vignettering og fortegning på fuld blænde, men billedkvaliteten er god på de midterste blænder.

Specifikationer

Mærke
Samyang