anm_samy14_01

Samyang AF 14mm F2.8 FE

Vidvinkel i den lette ende

#Objektiver #Samyang
8.7

Samyang er endelig begyndt at lave objektiver med autofokus, og det første, vi prøver, er et spændende 14 mm-vidvinkelobjektiv med en billedvinkel på 114 grader beregnet til Sony Alpha7-systemkameraer. Objektivet balancerer med sine kun 505 gram fint på det kompakte kamerahus. Vi endte med primært at bruge det på F8.0 eller mindre blændeåbninger, hvor skarpheden er rigtig god. Større blændeåbninger kan også gå, men ved fuld blænde er skarpheden beskeden. Da der er tale om et uoriginalt objektiv, kan kameraet ikke umiddelbart rette fejl som vignettering ved fuld blænde eller pudefortegning. Det kan dog rettes med Sonys app, Lens Compensation. Autofokussystemet er støjsvagt, men arbejder lidt langsomt, og på kritiske motiver endte vi derfor ofte med at fokusere manuelt.

Konklusion

Ekstrem og inspirerende ultravidvinkel.
Burde være skarpere på fuld blænde F2.8.

Specifikationer

Mærke
Samyang