Samyang T-S 24mm F3.5 ED AS UMC

Samyang har lanceret et nyt tilt/shift-objektiv til en fornuftig pris. Det stiller dog store krav til brugeren, da der intet samspil er mellem kamera og objektiv.

af Gearguiden #Objektiver #Samyang
8.0

Man bruger typisk et tilt/shift-objektiv til at rette styrtende linjer på billeder af fx arkitektur eller til at vippe fokusplanet under reklame- og madfotografering. Samyangs model med en brændvidde på 24 mm koster under det halve af de tilsvarende originaler fra Canon og Nikon, og det fås desuden til Pentax og Sony.
Objektivet lægger sig designmæssigt tæt op ad Canon TS-E 24mm F3.5L II. Lukkertid og blænde indstilles manuelt. I normalindstillingen kan man bruge kameraets lysmåler, men når man foretager tilt og shift, sker der forskydninger i eksponeringen på op til et par blændetrin, så her gælder det om at tjekke billedet omhyggeligt lige efter optagelsen. Skarpheden er beskeden på F3.5, så man bør kun bruge objektivet på F5.6 eller mindre. Opretter man styrtende linjer, reduceres skarpheden gradvist, og der opstår fortegning. Det er normalt nemt at rette op i billedbehandlingen, men ikke her, da den kun ses i den ene side af billedet. Tilt-funktionen fungerer derimod ganske fint.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Det nye tilt/shift-objektiv fra Samyang er meget krævende at bruge. Bliver billedet godt og skarpt, kan du tage hele æren, for udstyret giver dig ikke skyggen af hjælp. Her er tale om et yderst ambitiøst specialobjektiv til rimelige penge.

Specifikationer

Mærke
Samyang