Sigma 18-200mm F3.5-6.3 II DC HSM

Skarpheden er rimeligt god, men sammenligner man med de to andre Pentax-modeller i testen, halter Sigma lidt efter.

af Gearguiden #Objektiver #Sigma
8.1

Sigma kandiderede længe til at blive vinder i kategorien af objektiver med Pentax-fatning. Ganske vist føles finishen lidt plastikagtig, og så glider zoomringen ikke nær så lækkert som på de bedste objektiver, men Sigma 18-200mm er veludstyret, og så koster det kun en tredjedel af de originale testdeltagere. Fokusmotoren arbejder med en lidt pudsig brummen, men eksekverer fokuseringen lige så hurtigt som den originale på 18-135 mm og dermed dobbelt så hurtigt som hos den store Pentax. Trods den lave pris har denne optik en overbevisende metalfatning. Sigma 18-200mm lagde med andre ord ud med adskillige plusser i karakterbogen, men der er også udfordringer. Man kan ikke efterfokusere manuelt, og nok så vigtigt er optikken ikke tætnet, så den kan ikke bruges under samme barske forhold, som de nyere Pentax-kameraer kan, og det er selvfølgelig ærgerligt.
Skarpheden er rimeligt god, men sammenligner man med de to andre Pentax-modeller i testen, halter Sigma lidt efter. Forskellen er dog ikke større, end at man skal have direkte sammenlignelige billeder for at kunne se den. Under alle omstændigheder får du bedre billeder med dette billige objektiv frem for kitobjektivet på 18-55 mm, og så er prisen som nævnt en faktor, hvor originalerne får stryg.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Til en virkelig attraktiv pris ligger Sigma 18-200mm ikke langt efter de originale objektiver. Kan du undvære tætningen og den sidste skarphed, er den et godt valg til Pentax-DSLR.

Specifikationer

Mærke
Sigma