Sigma 24-105mm F4.0 DG OS HSM A

Det alsidige objektiv passer til både full-frame- og APS-C-kameraer og tegner flot skarpt. Desværre må man også leve med et par objektivfejl.

#Objektiver #Sigma
8.4

Objektivet her er bygget til full-frame-kameraer, men kan også bruges på kameraer med APS-C-sensor, hvor brændvidden svarer til 38-168 mm. Vi har testet det til Canon på et full-frame-kamera, og når det gælder skarpheden, er vi begejstrede. Faktisk tegner det en anelse skarpere end Canons tilsvarende optik, EF 24-105mm F4.0L IS USM. Ved fuld blænde på F4.0 bliver hjørnerne dog lidt uskarpe med Sigma-optikken. Den fortegner en del ved kraftigste vidvinkel, men allerede fra 35 mm ses der kun minimal tøndefortegning. Svageste punkt er den kraftige vignettering ved fuld blænde, som dog forsvinder allerede på F5.6. Der er billedstabilisering, intern fokusering samt en hurtig og lydløs autofokus. Ved F4.0 får man en ganske flot baggrundssløring, men det er på F8.0, at objektivet giver den bedste skarphed og mindst vignettering. Sammen med objektivet får man taske samt en solid modlysblænde. Canons lige så gode optik er lige nu omkring 500 kroner billigere end det nye Sigma-objektiv.

Konklusion

Skarpheden er rigtig flot med dette Sigma-objektiv, som både er ret lysstærkt og dækker et stort brændviddeområde. Fortegningen er ganske voldsom ved 24 mm, og vignetteringen er kraftig ved F4.0. Det er lækkert bygget, men prisen er lidt høj.

Specifikationer

Mærke
Sigma