Sigma 8-16mm F4.5-5.6 DC HSM

Fortegning og vignettering ligger begge omkring gennemsnittet, mens skarpheden er god over hele billedfladen på F8.0.

#Objektiver #Sigma
8.9

Denne optik passer kun til APS-C-kameraer, hvor den på Canon svarer til ekstreme 13-26 mm. Billedkvaliteten er rigtig god. Fortegning og vignettering ligger begge omkring gennemsnittet, mens skarpheden er god over hele billedfladen på F8.0. Det mest imponerende er, at skarpheden i midten er rigtig god selv på fuld blændeåbning. Man må her leve med lavere skarphed ude i hjørnerne, men det er ganske normalt på en så ekstrem vidvinkel til denne pris. Autofokus er af den lydløse HSM-type, og den kører lige så hurtigt og præcist som Canons originalobjektiver. Mekanisk er objektivet lækkert og velfungerende.

Konklusion

Er du ude efter en ekstrem vidvinkel til dit EOS med APS-C-sensor, så er dette objektiv et rigtig godt valg med flot billedkvalitet. Tokina 12-28 mm er generelt lige et nummer bedre, men savner den vilde vidvinkel.

Specifikationer

Mærke
Sigma