anm_sigma85_F1.4 DG HSM ART

Sigma 85mm F1.4 DG HSM Art

En milepæl med sjæl

#Objektiver #Sigma
9.0

Måske skal man være entusiast for at se det, men nogle objektiver har sjæl, og det har Sigmas nye 85 mm F1.4. Allerede fra fuld blænde er det knivskarpt over hele billedfladen, og skarphed og kontrast øges endda svagt hele vejen til F8.0, hvorefter den klinger lidt af. Der er en smule vignettering på F1.4. Den bliver ubetydelig på F2.0 og er væk på F2.8. Autofokus kører hurtigt og præcist. Objektivets sjæl er ikke kun billedkvaliteten, der især på de største blænder klart overgår alt fra Canon og Nikon, men også designet og den lækre grøn-coatede frontlinse. Objektivet fås til Canons, Nikons og Sigmas spejlreflekser og er tætnet med en pakning mellem fatning og kamerahus. Med en vægt på 1,1 kilo og en længde på 12,6 cm giver det kun rigtig mening med et full-frame-kamera. Prisen er under to tredjedele af Nikons tilsvarende F1.4- og Canons F1.2-model. Og Sigma er bedre end begge.

Konklusion

Både billedkvalitet og design er absolut i top. Optisk og mekanisk blæser dette 85 mm-objektiv konkurrenterne af banen.
Trods den massive konstruktion i objektivet oplever man en rest vignettering på F1.4, der dog ikke bemærkes på F2.0.

Specifikationer

Mærke
Sigma