Sony FE 24-105mm F4.0G OSS

Et oplagt valg som normalzoom til Alpha7 og Alpha9-kameraerne. Endnu et Sony-objektiv, der er klart dyrere end Canons L-objektiver.

#Objektiver #Sony
8.9

Sonys nye objektiv på 24-105 mm er robust, tætnet og balancerer virkelig godt på full-frame-kameraerne Alpha7 og Alpha9. Zoomobjektivet har optisk billedstabilisering, og knappen under G’et er en fokuslås, så man kan stoppe den kontinuerlige fokus, hvis der er brug for det. Autofokus er lynhurtig og lydløs. Der er næsten ingen vignettering på 24 mm, hvor billedhjørnerne dog ikke er helt så skarpe som i midten på F4.0. Billedkvaliteten matcher stort set Sonys tungere 24-70mm F2.8 GM til 15.995 kroner, der ikke balancerer så godt på kameraerne, men er mere lysstærkt.

På det dyre GM-objektiv er der arbejdet specielt med baggrundssløringen, kaldet bokeh, men med dette objektiv kan du øge den alene ved at zoome ind på 105 mm i stedet for kun 70 mm. Dette nye objektiv er med sit større zoomområde mere anvendeligt, og da Alpha-kameraerne har fin billedkvalitet på høj ISO, er den lavere lysstyrke kun sjældent et problem. I det hele taget er objektivet en fornøjelse at arbejde med, og vi ville selv vælge det frem for det lysstærke 24-70 mm-objektiv. Billedkvaliteten er også bedre end hos Sonys aldrende 24-70 mm-objektiv på F4.0, som er lavet i samarbejde med Carl Zeiss.

Konklusion

Et oplagt valg som normalzoom til Alpha7 og Alpha9-kameraerne.

Endnu et Sony-objektiv, der er klart dyrere end Canons L-objektiver.

Specifikationer

Mærke
Sony