Sony FE 90mm F2.8 Macro G OSS

#Objektiver #Sony
8.9

Sonys nyeste makroobjektiv til Alpha7-serien giver dig fuld skarphed i hele billedfladen allerede fra fuld blænde, og den begynder først at tage lidt af ved F16. Der er hverken synlig vignettering eller fortegning. Fokusering kan omstilles mellem auto og manuel ved at skubbe fokusringen frem og tilbage. Objektivet er i metalfinish, og kvalitetsindtrykket er højt. Der medfølger modlysblænde og taske.

Der er indvendig fokusering uden lystab, men vi oplevede markant langsommere fokustider med objektivet på et systemkamera end på et spejlrefleks. At fokustiderne er langsommere skyldes altså ikke nødvendigvis objektivet, der er forsynet med optisk billedstabilisering og er tætnet mod støv og fugt. Billedstabiliseringen kan slås fra, og der er desuden en knap til tilpasning af fokusområdet samt en knap, der låser fokus, hvis autofokus står på kontinuerligt. Det er praktisk ved makro.

Konklusion

Her ser du Sonys bedste makroobjektiv. Det er ikke billigt, men knivskarpt og passer til både full-frame og APS-C.

Specifikationer

Mærke
Sony