Tamron 18-200mm F3.5-6.3 Di II VC

Tamrons legendariske objektiv på 18-200 mm er netop kommet i en helt ny indpakning og med nye trumfkort i ærmet.

#Objektiver #Tamron
8.5

Tamrons legendariske objektiv på 18-200 mm er netop kommet i en helt ny indpakning og med nye trumfkort i ærmet. Objektivet dækker de fleste motivtyper og er skabt til APS-C-kameraer fra Nikon, Canon og Sony, hvorfor brændvidden med forlængelsesfaktor vil svare til omkring 28-310 mm. Her får man altså både en moderat vidvinkel og et teleområde, der er velegnet til action-, portræt- og dyrefotografering. I forhold til den tidligere model er der indbygget billedstabilisering, som kan aktiveres med Canons og Nikons kameraer. Desværre skuffede billedstabiliseringen os lidt under vores test, da flere af billederne blev uskarpe ved maksimal zoom, selv om man tydeligt kunne høre maskineriet arbejde, og trods det fakum, at vores lukkertider aldrig blev kritisk lave. Når der ikke er bevægelsessløring, er skarpheden derimod rigtig flot på alle zoomtrin ved de midterste blænder F8 og F11, mens uskarpheden er grel, så snart man benytter blænde F18 og mindre. Objektivet vejer 400 gram, hvilket er herligt lidt. Fokuseringen foregår hurtigt og lydløst, mens objektivet vokser til dobbelt længde, når man benytter maksimal zoom. Lidt vignettering ses ved store blændetal, men man slipper for kromatisk aberration.

Konklusion

Med 28-310 mm kan man fange de fleste motiver. Fokuseringen er hurtig og lydløs.
På de mindste blændetrin fra blænde F18 til F22 falder skarpheden markant.

Specifikationer

Mærke
Tamron