Tamron 35-150mm F2.8-4.0 Di VC OSD

35-150 mm er et usædvanligt brændviddeområde for en zoom, men det giver mening.

af Gearguiden #Objektiver #Tamron
8.8

35-150 mm er et usædvanligt brændviddeområde for en zoom, men det giver mening. Tamron har nemlig konstrueret den særligt til portrætfotografer, der her får alle deres mest benyttede brændvidder i ét enkelt objektiv med en lysstyrke på F2.8-4.0. Zoomen kan dog også bruges til mange andre motiver inden for normalområdet, fx landskaber.

Skarpheden er meget fin på alle brændvidder allerede fra fuld blænde og bliver knivskarp ved et par trins nedblænding. Skarpheden holder helt ind til nærgrænsen, som er 45 cm. Der ses lidt vignettering på de to største blænder, men det kan nemt fjernes i billedbehandlingen. Med den optiske billedstabilisering kunne vi få skarpe billeder på 1/8 sekund håndholdt på 50 mm. Det er ikke specielt imponerende. OSD ­indikerer lydløs autofokus, og det passer. Autofokus er til gengæld ikke lynhurtig, men godkendt til alt andet end action. Mekanisk er objektivet af høj kvalitet og godt tætnet.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Mekanisk er objektivet af høj kvalitet og godt tætnet.

Specifikationer

Mærke
Tamron