ZEISS Touit 50mm F2.8 Macro

23 makro­objektiver i kæmpetest

#Objektiver #Zeiss
9.0

På billedkvaliteten har vi aldrig set lignende. Allerede fra fuld blænde er skarpheden med ZEISS Touit optimal helt ud i hjørnerne, og der er hverken tegn på fortegning eller vignettering. Og billedkvaliteten holder standarden ved nedblænding. Det gælder både versionen til Fujifilm og til Sony. Kun den lidt pebrede pris adskiller Touit fra en stjernekarakter. Objektivet leveres med en dyb modlysblænde.

ZEISS Touit imponerer med et yderst lækkert i design og finish. Det er 100 procent kompatibelt med Fujifilms X-serie og Sonys systemkameraer med E-fatning som Alpha6300. Det gælder også autofokus. Det kan altså ikke bruges med full-frame-kameraer i Alpha7-serien. Udefra adskiller Sony-versionen sig fra modellen til Fujifilm ved ikke at have blændering, og heller ikke andre knapper, til fx at slå over på manuel fokus eller begrænse fokusområdet. Hvis du på Fordelszonen sammenligner billederne taget med objektivet til Sony og til Fujifilm, ser Sony-billederne lidt triste ud. Forklaringen er, at Sony Alpha6300, er sat mere forsigtigt op i standardopsætningen, som vi benytter til denne slags test. Trimmer du dit Sony-kamera, kan du få fantastiske jpeg-billeder og ikke mindst raw-konverteringer.

Konklusion

Både på et Fujifilm X-Pro2 og et Sony Alpha6300 klarer ZEISS sig bedre end originalerne. Prisen er dog høj.

Specifikationer

Mærke
Zeiss