test_02_brother480_01

Brother MFC-J480DW

Nem at tage i brug og behagelig at arbejde med. Langsom udskrivning. Tvivlsomme gråtoner.

af Gearguiden #Printere #Brother
8.5

MFC-J480DW er præsentabel på skrivebordet og veludstyret med blandt andet faxfunktion. På få minutter og uden det mindste problem hoppede maskinen på vores wi-fi, og da vi havde kørt installationsprogrammet, fungerede alle funktioner i første hug. Ikke alle konkurrenter gør det lige så let. Både manual og tekst på lcd-skærmen, der måler 3,0 x 4,0 cm, er på dansk. Ved print er støjniveauet behageligt, og på en meters afstand af printeren målte vi lydniveauet til 55 dB, hvilket er lavt. Fotoprint kom ud lidt til den varme side, og man ser også et knap så klædeligt gulstik i hudtonerne. Desuden bliver gråtoner ikke helt rene. Billedkvaliteten er ikke decideret dårlig, men i direkte sammenligning med de bedste konkurrenter kniber det. Vi prøvede også at lave egentlige sort-hvid-print på originalt, mat Brother-papir. De stod pænt, men var så varme i tonen, at det næsten mindede om en svag sepiatoning. Den pæne karakter skyldes især god brugervenlighed.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

J480DW er et positivt bekendtskab, der kun skuffer lidt, hvis man stiller høje krav til sine fotoprint.

Specifikationer

Mærke
Brother