Brother MFC-J680DW

For under en tusse får man med MFC-J680DW en arbejdshest, som både kan skanne, kopiere, printe, faxe og udskrive billeder i op til A4.

#Printere #Brother
7.5

For under en tusse får man med MFC-J680DW en arbejdshest, som både kan skanne, kopiere, printe, faxe og udskrive billeder i op til A4. Brother skal have ros for det strømlinede sorte og ganske kompakte design.
Det tager under et minut at koble sig på et trådløst netværk, og herefter er det let at printe via fx Apples AirPrint, Google Cloud Print eller direkte fra Facebook. Via den berøringsfølsomme skærm på 2,7 tommer kan man også hurtigt skanne billeder og gemme dem direkte i fx Dropbox.
Printeren bruger fire separate blækpatroner, og den har tre papirindtag, ligesom den kan udskrive på begge sider af et papir. Printeren larmer, og den ryster kraftigt, når den udskriver.Det tog printeren hele fire minutter og 36 sekunder at udskrive et A4-billede i bedste kvalitet. Her er skarpheden og detaljegraden fornuftig, mens farverne har for lidt mætning og dybde. Også hudtonerne bliver for gule, mens print i sort-hvid mangler dybde i skyggerne og meget mere kontrast. Vælger man at udskrive i normal kvalitet, klarer printeren det på to minutter og tre sekunder, men her er der tydelige streger i ensartede farveflader. Et billede i 10 x 15 cm ligger i udbakken efter et minut og 26 sekunder.
Skal printeren primært bruges som fotoprinter, bør man ofre 500 kroner mere og kigge hos konkurrenterne.

Konklusion

Den trådløse opsætning er utrolig nem, og man kan udskrive fra og gemme til de mest gængse løsninger i skyen.
Printeren er larmende, og farverne er ikke optimale. Sort-hvid mangler kontrast og realistiske skygger. Brug 500 kroner mere på en god fotoprinter.

Specifikationer

Mærke
Brother