test_02_canon2950_01

Canon PIXMA MG2950

En fin multiprinter til en utrolig lav pris. Bedste fotokvalitet kan kun printes i 13 x 18 cm.

#Printere #Canon
7.9

Til en så lav pris venter man en basal maskine uden display, og det er da også præcis, hvad man får. Papirtransport og montering af de to blækpatroner virker skrøbelig. Opsætningen gik nogenlunde trods et par fejlmeddelelser undervejs. Driveren er langt hen ad vejen fælles med mere avancerede Canon-printere, men vælger du foto­print i A4 og trykker på OK, sker der intet. Det er, fordi printeren ganske skuffende ikke kan lave fotoprint i A4. I stedet for automatisk at stille ned til 13 x 18 cm, som er største fotoprintstørrelse, lukker printeren simpelthen ned, indtil man lærer manuelt at vælge en af de papirstørrelser, man kan få ud som fotoprint. Det er så meget desto mere ærgerligt, fordi print i maksimal kvalitet på godt papir faktisk bliver ret pæne med fine detaljer og farver, der er flotte og mættede, uden at det går ud over sarte nuancer. Printhastigheden er ikke imponerende, da printet kun er 13 x 18 cm. Printeren fås i hvid eller sort.

Konklusion

Til den lave pris får man en udmærket printer, der desværre kun kan bruges til små fotoprint.

Specifikationer

Mærke
Canon