Canon PIXMA MG7750

Hurtig og nem. Flot udskriftskvalitet.

af Gearguiden #Printere #Canon
8.8

Canons topmodel, når det gælder multiprintere, er kompakt, elegant og stilfuld. Der, hvor den for alvor tager kegler, er på printkvalitet og hastighed. Også menu, berøringsfølsom skærm og opsætning imponerer med høj brugervenlighed. Tager vi billedkvaliteten først, så står de færdige udskrifter med flotte og realistiske farver uden farvestik. Det gælder også ved print i sort-hvid. Skarpheden er fin med en god detaljegengivelse. Canon PIXMA MG7750, der bruger seks blækpatroner, er virkelig hurtig. Et print i A4 i bedste fotokvalitet klares på 55 sekunder, mens et print i 10 x 15 cm kommer ud på 25 sekunder. De mange cloud-baserede funktioner gør det nemt at koble MG7750 på sit trådløse netværk og printe fra fx Facebook. Det er desuden let at printe fra sin smartphone med Canons gratis app til iOS og Android, eksempelvis via NFC-teknologi. Der er også en indbygget skanner. Da vi skannede vores testark i A4 i 600 ppi, tog det omkring 30 sekunder. Skanningskvaliteten er acceptabel.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Canon PIXMA MG7750 leverer en meget fin billedkvalitet. Printeren er enkel, driftsikker, billig og meget brugervenlig.

Specifikationer

Mærke
Canon