Epson SureColorSC-P600

Man finder blandt andet Photo Black og Matte Black, og Epson printeren vælger selv den rigtige patron afhængig af, om man bruger mat eller blankt papir.

#Printere #Epson
8.8

Topmodellen fra Epson hedder SC-P600, og den har både indbygget wi-fi og en berøringsfølsom skærm på 2,7 tommer. Printeren er en del mere kompakt end konkurrenten, PRO-1 fra Canon, og er også en tand mere elegant. SC-P600 benytter ni patroner, hvoraf de fire er forskellige varianter af sort. Man finder blandt andet Photo Black og Matte Black, og printeren vælger selv den rigtige patron afhængig af, om man bruger mat eller blankt papir. Man kan printe på rullepapir, hvilket giver en bedre papirøkonomi og store panoramabilleder. Man skal vente hele ni minutter og 47 sekunder på et print i bedste kvalitet i A3. Billedkvaliteten er dog i den grad værd at vente på, da kontrasten er velafbalanceret, og detaljegraden er imponerende flot. Farverne er realistiske med en fin klarhed og dybde, og hudtoner står rigtig flot og naturligt. Sort-hvide billeder byder på mange fine gråtoner, men her er der lidt flere detaljer at hente hos Canon PRO-1.

Konklusion

Når det gælder de professionelle A3-printere, er Epson SC-P600 en smule bedre end konkurrenten fra Canon.

Specifikationer

Mærke
Epson