fujifilm-instax-sp-2

Fujifilm Instax Share SP-2

Smart mobilprint på farten

#Printere #Fujifilm
8.7

Fujifilms nye version af den lille transportable printer Instax Share SP-2 er ganske smart fundet på. Printeren er ikke meget større end to mobiltelefoner lagt oven på hinanden, og den vejer blot 250 gram. Tanken med printeren er da også, at den skal med på farten. Den kan nemlig printe billeder af typen Instax Mini direkte fra mobiltelefonen via en app. Med appen Instax Share kan man foretage simpel billedbehandling som sort-hvid eller give en sepiatone. Printeren og telefonen kommunikerer helt uproblematisk via printerens indbyggede wi-fi. Det koster 8,50 kroner at udskrive et billede i størrelsen 8,6 cm x 5,4 cm, hvilket er en del mere end med en almindelig fotoprinter. Til gengæld kan billederne blandt andet tilføres et ganske cool polaroidlook.

Instax er uden blækpatroner, men bruger laserteknologi på fotopapiret til at fremkalde billedet. Det tager kun fire sekunder for printeren at spytte et billede ud, mens det tager knap fire minutter, før billedet er færdigfremkaldt. Billederne udskrives i en opløsning på 320 dpi og fås med forskellige typer af rammer. Farverne er en anelse mere matte, end de gengives på mobiltelefonens skærm, men det kan nemt justeres i appen.

Konklusion

Den glimrende app kan give dine mobilbilleder mange sjove udtryk, blandt andet polaroidlook.
Prisen per billede og selve printerens pris er ganske pebret. SP-2 er dog en sjov fornøjelse.

Specifikationer

Mærke
Fujifilm