hp-deskjet-3720

HP Deskjet 3720

Sløv miniprinter til skrivebordet

#Printere #HP
7.6

Multiprinteren er, ifølge producenten,  verdens mindste og kan let stå i et hjørne af skrivebordet, da den bare måler 14 x 40 x 18 cm. Den har wi-fi, som fungerer fint. Den klassiske flatbedskanner er erstattet af en fastmonteret sensor inde i printeren, som skanner det dokument, man selv fodrer printeren med. Det er forbavsende nemt, og kvaliteten er godkendt, selv om skanningsopløsningen kun er på 600 x 600 ppi. De udskrevne bil­leder har en del uldne detaljer, ligesom der er vandrette streger i ensfarvede billedområder, når man rammer A4-størrelse. Der er to blækpatroner – en med farver og en sort. Farverne er naturlige, men uden den store mætning. Sort-hvide billeder har en lidt voldsom kontrast, men er dog uden farvestik. Tempoet er sløvt. Det tager over halvandet minut at printe et billede i bedste kvalitet i 10 x 15 cm og over to et halvt minut at printe et A4-billede.

Konklusion

Kompakt multiprinter til en fin pris.
Langsom. Billedkvaliteten skuffer på A4.

Specifikationer

Mærke
HP