ACDSee Photo Editor 6

Der er gået fem år siden seneste version af billedbehandlingsprogrammet. Har det været ventetiden værd?

af Gearguiden #Programmer #ACDsee
7.2

Firmaet bag er bedst kendt for deres gode organiseringsprogrammer, mens Editor er rendyrket billedbehandling. Man kan arbejde med raw-filer, men der er flere sekunders ventetid, før justeringer vises på billedet. Desuden fungerer programmet ikke som en ægte raw-konverter, men lader til at arbejde på en konverteret kopi af filen. Således fik vi samme resultat, når vi arbejdede med det samme billede i en tiff- og en raw-version, og hvidbalancen står altid til 5000 kelvin uanset indstillingen i optagelsen.
Med den nye funktion Advanced Lighting kan man justere forholdet mellem højlys og skygger, men man skal justere på to skydeknapper, når man fx dæmper skyggerne i stedet for bare én. Man kan klikke på et skyggeområde i billed­et og trække op for at lysne. Det er smart nok, men vil man dæmpe højlys, skal man i stedet højreklikke og trække ned. Det er ikke særligt intuitivt. Med Advanced Color kan man justere farver direkte på billedet. Det er nemt og smart, og her skal man ikke bruge højreklik.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Der er gode muligheder for at justere lys og farver, men brugerfladen er rodet, og funktionerne er ikke intuitive. Man kan arbejde med raw, men det er ikke en ægte raw-konverter. Vi holder os til ACDSees organiseringsprogrammer, der indeholder flere af de samme muligheder.

Specifikationer

Mærke
ACDsee