Adobe Photoshop Elements 2019

Hurtigt, effektivt og meget brugervenligt. Få avancerede muligheder til justering.

af Gearguiden #Programmer #Adobe
8.9

I den nyeste version af Elements har Adobe igen haft fokus på at gøre billedbehandling til noget, hvor effekter og manipulationer kan klares med få museklik. Her er de største nyheder, at der er flere muligheder for at lave fx slideshows, kollager, rammer og grafiske effekter. Desuden kan programmet nu åbne Apples pladsbesparende HEIF-format. Vi savner dog stadig et par af de stærke basale billedbehandlingsfunktioner fra Photo­shop CC. Det er eksempelvis ikke muligt at justere lys og farver med Curves, og i raw-konverteren er der ikke lige så mange muligheder som i Lightroom og Photo­shop. Elements er dog stadig et meget habilt billedbehandlingsprogram, der er hurtigt, effektivt og meget overskueligt, og så har det en rigtig god organiseringsdel. Man kan arbejde i lag, der er gode værktøjer til fritlægning, og programmet har mange guider, så uerfarne billedbehandlere kan lave avancerede effekter. Desuden kommer man rigtig langt med den indbyggede raw-konverter.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Elements er et stærkt program til billedbehandling med en fin, men ikke fuldt udbygget raw-konverter. Organiseringsdelen er også god.

Specifikationer

Mærke
Adobe