AKVIS HDRFactory v.5.0

Overrasker på godt og ondt

af Gearguiden #Programmer #AKVIS
8.4

I samme øjeblik man hiver sine bracketing-optagelser over i HDRFactory, laves et HDR-billede, hvor eksponeringerne er sat sammen, så man får detaljer i lyse og mørke områder. Standardindstillingen giver et overraskende flot resultat, også med vanskelige optagelser, der er taget uden stativ og derfor skal justeres ind. Den spartansk udseende brugerflade sætter man pris på, da det er hurtigt og intuitivt at finde og justere de mange muligheder, programmet rummer. Man kan vælge blandt over 40 forindstillinger, hvor mange dog giver en for kraftigt effekt. Der er perler iblandt som fx Antique, der giver et dramatisk sepia-look, der især klæder en himmel med skyer. Man kan også selv justere, og det foregår med skydeknapper. Her skal man vænne sig til, at effekten ikke tilføjes, mens man justerer, men først, når man slipper knappen. Man kan hente flere detaljer og få dybere farver end med HDR-funktionen i programmer som Lightroom. Man kan også justere områder i billedet med et begrænset antal funktioner. Vi savner skydeknapper til at styre farver individuelt, da vi på nogle motiver fik lilla farvestik, der ikke kunne rettes i programmet. Det fås både som plug-in og som selvstændigt program.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Programmet er let at bruge og kan hurtigt give fantastisk flotte resultater.
På nogle motiver får himlen kraftigt lilla farvestik, og man kan ikke justere sig ud af det.

Specifikationer

Mærke
AKVIS