Alien Skin Snap Art 4

Der er masser af muligheder for at lave dine fotos om til kunst i den nye version af programmet Snap Art, der byder på en forbedret brugerflade.

af Gearguiden #Programmer #Alien skin
8.8

I den nye version af denne plug-in til Elements, Photoshop og Lightroom får man nu et langt bedre overblik over mulighederne end før. Hver enkelt forindstilling viser nemlig en miniature, så man kan se, hvordan ens billede vil komme til at se ud, allerede inden man tilfører forindstillingen. Et enkelt klik på en miniature føjer straks effekten til det store eksempelbillede. Der er 59 stilarter at vælge imellem, som er delt ind i forskellige kategorier, fx oliemaling og farveblyanter. De tilføjer penselstrøg, lærreder og meget andet, og efterfølgende kan man tilpasse detaljerne og fx vælge en anden penseltype, ændre længden og vinklen på strøgene og skifte lærredet ud. Brugerfladen er nem at finde rundt i, og man kan vælge den nemme løsning med en forindstilling, der kun kræver et enkelt klik, eller tilpasse ned i mindste detalje med diverse skydeknapper, hvilket er fint. Resultaterne er flotte og troværdige, men zoomer man helt ind til 100 procent, kan nogle af lærrederne se lidt kunstige og plasticagtige ud.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

En brugervenlig plug-in, der byder på langt flere kunstneriske muligheder end Elements og Photoshop. Man kan nemt få gode resultater og efterjustere i detaljen, og programmet arbejder forholdsvis hurtigt. Nogle effekter bliver dog lidt kunstige.

Specifikationer

Mærke
Alien skin