Corel PaintShop PRO X8 Ultimate

Klassiker i ny version

#Programmer #Corel
7.5

Det engelsksprogede program til pc, PaintShop PRO, har været med næsten lige så længe som Photoshop. X8 dækker over, at vi er nået til version 18. Tilmed er programmet netop opdateret til version 8.1, som dog primært går på fejlrettelser og forbedrede hastigheder.
Det er bygget op med tre faner, Manage, der er en arkiveringsdel, Adjust, der er til lettere billedbehandling, og Edit, der er en omfattende, klassisk billedbehandler i stil med Photoshop. Fleksibelt er det ikke. Har du et billede åbent i Adjust, kan du ikke hoppe over i Edit og arbejde videre, men skal lukke og åbne billedet igen. Nyhederne i X8 er text wrapping, der får tekster til at smyge sig omkring detaljer i billedet, objektivkorrektion og bedre raw-muligheder, der dog halter milevidt efter Adobe med et rodet vindue og langt færre justeringsmuligheder. Raw fra selv de nyeste kameraer understøttes dog, og det er godt. Billedbehandlingsarbejde kræver mange klik. Eksempelvis gemmer samtlige markeringsværktøjer sig bag et enkelt ikon. PaintShop byder dog på mange muligheder til prisen, herunder muligheden for at arbejde i lag. På den led er programmet en af de få seriøse konkurrenter til Elements.

Konklusion

Du køber programmet til en fast, lav pris og slipper for at leje. Bedre raw-konvertering end tidligere.
Logik, funktionalitet og overskuelighed kunne være langt bedre – ikke mindst i forhold til Elements.

Specifikationer

Mærke
Corel