Magix Xara Photo & Graphic Designer 10

Skabt til dem, som vil lave grafiske løsninger som fx illustrationer eller invitationer. I billedbehandlingen savner vi en mere intuitiv brugerflade, bedre kontrol over billedjusteringerne samt hurtigere raw-konvertering.

#Programmer #Magix Xara
7.7

Programmet, som er på engelsk, henvender sig mest til folk, som arbejder grafisk med billeder til fx illustrationer eller tryksager. Billedbehandlingsdelen er spartansk og kommer ikke i nærheden af Adobe Photoshop Elements. Skuffende er fx de alt for få ikoner i værktøjskassen, som betyder, at man skal klikke sig ned i flere undermenuer for at finde fx Photo Heal Tool og kloningsværktøjet. Brugerfladen er ikke den mest intuitive, og det kræver tid, før man lærer, hvor de vigtige funktioner er. En glimrende panoramafunktion kan sætte otte billeder sammen på et øjeblik, mens vi fandt kurvefunktionen svær at benytte, da den tager hårdt fat, selv om man blot bevæger kurven minimalt. Derimod er det smart, at man kan få vist, hvordan farverne præcist vil se ud, når de printes, så man kan justere farver og kontrast på plads, inden man udskriver. Man kan også vælge at oploade sit behandlede billede direkte til Facebook, og med funktionen Smart Shapes er det nemt at indsætte billeder og tekst. I det hele taget giver programmet mest værdi for pengene, hvis det er det grafiske arbejde, som er målet. Programmet kan konvertere en del raw-filer, men fx ikke fra Canon EOS 5D Mark III, og tempoet er generelt så langsomt, at man hurtigt vil tabe tålmodigheden og holde sig til sine jpeg-filer.

Konklusion

Skabt til dem, som vil lave grafiske løsninger som fx illustrationer eller invitationer. I billedbehandlingen savner vi en mere intuitiv brugerflade, bedre kontrol over billedjusteringerne samt hurtigere raw-konvertering.

Specifikationer

Mærke
Magix Xara