onOne Software Perfect Photo Suite 7 Premium Edition

Denne softwarepakke giver især Elements-brugere markant bedre billedbehandling, men den favner lidt for vidt.

af Gearguiden #Programmer #onOne
8.8

Amerikanske OnOne Software laver en vifte af stærke plug-ins, som de har samlet i pakken Perfect Photo Suite 7 til under den halve pris. Perfect Effects 4 sørger for grundlæggende billedbehandling, hvor især funktionen Color Enhancer til at forbedre farveområder selektivt samt Tone Enhancer til at justere lys og kontrast med fx et kurveværktøj er et stærkt supplement til Elements. Pakken byder også på Perfect Mask 5.2 til at fritlægge motiver let og elegant, mens man med Perfect Portrait 2 sparer en masse tid, hvis portrætter og hud skal forbedres. Det når ikke helt Portrait Professional 11, men er stadig glimrende. Perfect B&W bør fremhæves for at være både nemt og effektivt til at lave flottere konverteringer til sort-hvid, ligesom FocalPoint 2 kan sløre dele af dine billeder med effektive værktøjer. Endelig er Perfect Resize 7.5 det bedste til at forstørre dine fotos til kæmpeprint. Versionen Lightroom & Aperture Edition fås for det halve af Premium Edition, hvis du ikke behøver tæt integration med Photoshop.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

De enkelte programmer er alle af høj kvalitet, men de dækker ret forskellige behov, så pakken giver først økonomisk mening, hvis du ofte bruger flere. Den er dog et stærkt supplement til Elements, og Lightroom & Aperture Edition er et forrygende køb.

Specifikationer

Mærke
onOne