Corel PaintShop Pro X7

Et glimrende organiserings- og billedbehandlingsprogram, hvor der med fanebladet Adjust er tænkt på begynderen. Det har mulighed for at justere lys med kurver, arbejde i lag, og raw-konverteringen er hurtig.

#Programmer #PaintShop
8.8

Programmet, som i årevis har konkurreret tæt med Adobe Photoshop Elements, har tre faneblade som de centrale omdrejningspunkter. Med Manage kan man organisere sine billeder, og her kan man se både nøgleord og exif-data og få vist miniaturebilleder i forskellige størrelser. Programmet er ikke helt så kvikt, som ACDSee, når det gælder organisering, men har man mapper med maksimalt 50 billeder i, så er det rigeligt hurtigt. Klikker man på Adjust, får man adgang til basal billedbehandling med en række Presets, som hurtigt får justeret og mættet farverne og strammet kontrasten op. Grundigere billedbehandling er muligt under Edit. Her er der også muligheder for at arbejde i lag og justere eksponeringen under Curves samt tilføje skarphed. Det er også her, man åbner raw-billeder, hvilket går ganske hurtigt. Derimod er det irriterende, at man ikke kan tage sine billeder gennem Adjust og direkte videre til en grundigere billedbehandling i Edit, uden at man først skal gemme dem på harddisken. Edit er også en anelse tung at arbejde med især på grund af de mange undermenuer, som ikke altid er logisk opbygget. Glimrende er derimod den nye funktion Magic Fill, som lynhurtigt fjerner uønskede genstande. Corel har også gjort penselværktøjerne mere præcise.

Konklusion

Et glimrende organiserings- og billedbehandlingsprogram, hvor der med fanebladet Adjust er tænkt på begynderen. Det har mulighed for at justere lys med kurver, arbejde i lag, og raw-konverteringen er hurtig.

Specifikationer

Mærke
PaintShop