Phase One Capture One 11
Et godt alternativ med gode funktioner, hvis du vil eje i stedet for at leje din software. Capture One er både et dyrt og kompliceret program i forhold til konkurrenterne.
Capture One er mange professionelles favorit, men programmet fungerer også fint som allround redigeringsprogram og raw-konverter. Programmet er omfattende og krævende at mestre, men det er også godt dokumenteret med videoer på engelsk. Version 11 er den hidtil bedste. En af nyhederne er, at Levels og farvebalance kan kobles på lag, så man kan vende tilbage og arbejde videre på indstillingerne, uanset hvor langt i processen man er nået. Maskefunktionerne er klart forbedret med inspiration fra Adobe, så det er nemmere end nogensinde at fritlægge fx træer fra baggrunden. En anden nyhed er, at lagenes gennemsigtighed kan justeres individuelt. Også workflowet er marginalt forbedret. Desuden skulle ydelsen være bedre, men vi synes nu, den altid har været fin. Du skal kende programmet godt, hvis du vil have det bedste ud af det. Ellers er du bedre tjent med Photoshop og Lightroom. Capture One kan købes en gang for alle for 2783 kroner, hvilket ikke længere er muligt med Adobes programmer. Du kan også leje det for 1675 kroner om året – det kræver dog, at man binder sig for et år. Adobe tilbyder tilsvarende Photoshop og Lightroom Classic samlet for 1110 kroner om året.
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Et godt alternativ med gode funktioner, hvis du vil eje i stedet for at leje din software.
Capture One er både et dyrt og kompliceret program i forhold til konkurrenterne.
Specifikationer
- Mærke
- Phase One