ArcSoft PhotoStudio 6

Et klassisk billedbehandlingsprogram, som er nemt at gå til, og som rummer mange fine kreative funktioner. Men det har en ekstremt langsom raw-konverter, og det kører ustabilt, hvis man åbner mange billeder.

af Gearguiden #Programmer #PhotoStudio
7.8

På mange måder ligner og opfører programmet sig som en nedskaleret udgave af Adobe Photoshop Elements 13. Man har de gængse værktøjer som fx markeringsværktøjet, Clone Tool og Blur Tool. Men det er i menulinjen, de interessante ting gemmer sig. Under Effects finder man den glimrende Face Beauty, hvor man ved at placere nogle punkter i et portræt kan få optimeret ansigtets proportioner. Her finder man også den sjove Magic Film, hvor man kan tilføre filmkorn til sine billeder samt Magic Cut, som med to hurtige markeringer i toppen og bunden af et billede beskærer det harmonisk. Ikke alle effekter holder et acceptabelt niveau. Fx er Weather et pinligt ringe forsøg på at simulere frost, sne og blæst i et billede, og resultatet ligner noget fra et billigt billedbehandlingsprogram for over ti år siden. Fint er det, at man kan arbejde i lag, men raw-konverteringen er smertelig langsom og giver ikke ret mange muligheder, ligesom programmet heller ikke understøtter mange af de nyere kameraers raw-filer. Vi savner også en kurvefunktion, ligesom programmet kører lidt ustabilt i Windows 64 bit. Et par gange holdt det simpelt hen op med at virke, hvilket er irriterende, hvis man er godt i gang med billedbehandlingen. Også organiseringsdelen kører langsomt.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Et klassisk billedbehandlingsprogram, som er nemt at gå til, og som rummer mange fine kreative funktioner. Men det har en ekstremt langsom raw-konverter, og det kører ustabilt, hvis man åbner mange billeder.

Specifikationer

Mærke
PhotoStudio