Portrait Professional 11 Studio Edition
Dette program kan gøre dine portrætter flottere, men det skal holdes i ørerne for at opnå realistiske resultater.
Det er en fornøjelse at arbejde med Portrait Professional 11, der er ekspert i at løse én bestemt opgave – i dette tilfælde at gøre portrætter så flotte som muligt. Der er et væld af skydeknapper og funktioner, så man kan fjerne enhver unode uden at påvirke resten af ansigtet. Man kan fx dæmpe urenheder, små rynker og poser under øjnene separat fra hinanden. Man kan også gøre ansigtet smallere eller øjnene større. Programmet kan genkende ansigtets forskellige dele, så ikke kun hud, men også fx øjne, øjenbryn og mund automatisk udvælges og forbedres hver for sig. Portrait Professional 11 er rigtig god til at udglatte hud uden at fjerne enhver struktur og dermed gøre det unaturligt, men ofte skal man lige dæmpe effekten for at opnå et realistisk resultat. Det gælder også forbedringerne af øjnene, der får en ordentlig omgang kontrast og klarhed. Det er let at miste overblikket over skydeknapperne, og det er programmets eneste større svaghed. Man kan dog gemme sine favoritindstillinger.
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Hvis du tager mange portrætter og er træt af at bruge det meste af tiden på at retouchere ansigter, skal du købe Portrait Professional 11. Det er markedets bedste. Mulighederne er dog overvældende, og standardindstillingerne skal dæmpes lidt.
Specifikationer
- Mærke
- Portrait Professional