Serif PhotoPlus X6

Et blik på karaktererne afslører, at vi ikke var tilfredse med ydelsen. PhotoPlus starter og arbejder stabilt, men gør ikke altid, som man ønsker.

af Gearguiden #Programmer #Serif
8.2

Serif stiller med et ganske seriøst program, der tilmed er faldet 20 procent i pris siden vores seneste test. Det er et klassisk udformet billedbehandlingsprogram med integreret organiseringsdel, og alt i alt er arbejdsfladen fornuftigt struktureret. Der er et omfattende udvalg af værktøjer, dog er der ingen af de nyere, avancerede funktioner, der fx kan skalere et billede og tage hensyn til motivet, så personer bevarer deres udseende. Der er en godt udbygget lagfunktion med flere forskellige muligheder for justeringslag end fx i Elements. Klikker man på Photo Fix-ikonet, kommer der en glimrende dialogboks med mulighed for at styre lys, støj, hvidbalance, objektivfejl med mere samt tilføje effekter. Dialogboksen er lidt overraskende fuldstændigt identisk med raw-konverteren, men det virker. Det er til gengæld ikke muligt at hente billeder ind i programmet via en skanner, og flere funktioner er gemt lidt for godt af vejen i menusystemet. Et blik på karaktererne afslører, at vi ikke var tilfredse med ydelsen. PhotoPlus starter og arbejder stabilt, men gør ikke altid, som man ønsker. Vælger man fx at arbejde med skyggerne i et foto, så tager programmets funktion ligeledes fat i højlysene, hvilket var præcis, hvad man ville undgå. Det trækker ned.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Testens næstdyreste program viser gode takter, men det når ikke konkurrenterne fra Adobe og Corel, fordi nogle funktioner virker lidt upræcise, og vi savner smarte værktøjer.

Specifikationer

Mærke
Serif