impression_box

Topaz Impression 2

Flot billedkunst af dine mesterskud

#Programmer #Topaz
8.5

Går man med en spirende billedkunstner i maven, bør man hurtigst muligt få fingre i Topaz Impression 2. Programmet fungerer som en plug-in til Photoshop. Den nye version er gratis, hvis man allerede har den første udgave af programmet. Med få museklik kan man tilføre imponerende flotte billedkunstneriske effekter til sine fotografier. Programmet har mere end 140 selvstændige effekter og imiterer kunstnere som Monet, Cézanne og Da Vinci. Især blyant- og oliemalerieffekterne imponerede os.

Brugerfladen er simpel, og det er let at tilføre effekterne, men det tager lidt tid at finde præcis den effekt, der passer til det enkelte billede. En ny smart finesse i programmet er muligheden for afmaskning, hvor man kan arbejde i specifikke områder af et billede. Der er 72 teksturer, der kan bruges som baggrundseffekter. Det kan være akvarelpapir og murstensvægge i billederne, hvilket er fint. Det er også smart, at man kan uploade og dele sine egne favoritindstillinger med andre Topaz-brugere direkte fra programmet via den indbyggede sociale platform Topaz Community. Her kan man også se andres eksempler og downloade andre brugeres favoritindstillinger, hvilket giver god inspiration.

Konklusion

Med de kunstneriske effekter har det aldrig været lettere at få sine skud til at ligne klassisk kunst.
Programmet arbejder tungt med store billeder, og ikke alle effekter ser lige naturlige ud.

Specifikationer

Mærke
Topaz