Topaz Texture Effect

Texture Effect tilføjer strukturer og effekter til dine fotos. Der er 150 filtre indbygget, men klikker man på Browse, kan man hente flere via internettet.

af Gearguiden #Programmer #Topaz
8.8

Texture Effect tilføjer strukturer og effekter til dine fotos. Der er 150 filtre indbygget, men klikker man på Browse, kan man hente flere via internettet. Store ikoner viser effekten på det billede, man arbejder på, også selv om man ikke har hentet effekten. Det er smart. Mange filtre har grove strukturer, som fx Bulldog Grunge, eller vilde farver, som Carnation Shadows, der giver flotte lilla og grønne farvetoner. Der er også mere forsigtige filtre, som fx Dreamy Gauze, der klæder et portræt flot, da det tilfører en lys tone med en dæmpet sløring. Man kan komme langt med et klik, men alt kan også finjusteres, lige fra farver til strukturer, og man kan tilføje et hav af effekter. Det er vildt sjovt at lege med, også fordi det er så let, da man enten blot klikker eller rykker på en skydeknap for at justere noget. Justeringer sker med en kontrolleret effektivitet, hvor farver sjældent overstyrer, og man ikke får utilsigtet støj. Effekterne kan styres med blandingstilstande og gennemsigtighed eller med en maske, der fungerer ligesom i Photoshop, hvor man maler med sort eller hvidt med en pensel for at styre, hvor masken skal tage fat. Programmet fungerer alene og som plug-in. Eneste anke er, at programmet reagerer langsomt, når man klikker på finjusteringsknappen, og så har det konkurrence fra gratis alternativer som Pixlr Express.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Fantastisk mange filtre, der alle klæder de fleste billeder. Sjovt og berigende at lege med.
Reagerer langsomt, når man vil hoppe ind i finjusteringspaletten.

Specifikationer

Mærke
Topaz