Benro A2970T + B1

Midtersøjlen er fleksibel og god til makro. Stativpladen kræver mønt eller værktøj.

#Stativer #Benro
8.7

Dette kinesiske stativ koster 1595 kroner, og vi har testet det med kuglehovedet B1 til 1295 kroner. Med stativet følger en skuldertaske, der dog er for kort til at rumme stativet med hoved. Benene er af aluminium og opdelt i tre sektioner, der låses med drejelåse. Stativet er stabilt og robust. Det helt smarte er, at du ikke kun kan placere midtersøjlen, så den sidder vandret, du kan også vippe den op og ned. Indstillingen er nem og logisk, og systemet er oplagt til makrofotografering. Mange kuglehoveder har to skruer – én til at dreje hovedet og én til at løsne kuglen, så man kan dreje og tilte kameraet. Benros har desuden en tredje skrue, så man kan justere friktionen – altså hvor let kameraet kan bevæges. Det er yderst praktisk, specielt med tungt udstyr, som det kan være besværligt at tumle med på et almindeligt, letløbende kuglehoved. Til gengæld er det upraktisk, at det kræver en mønt eller skruetrækker at skrue kameraet ordentligt fast på den plade, der klikker det på stativhovedet.

Konklusion

Stabilt, stort set gennemtænkt og veludstyret stativ, der også fungerer rigtig godt til makro.

Specifikationer

Mærke
Benro