Cullmann Concept One 628 0H4.5V
Fint stativ til både foto og video. Det kræver værktøj at få videohåndtaget på.
Tyske Cullmann står inde for kvaliteten og giver ti års garanti på stativet. Og det virker da også robust. Det er beklædt med gummimateriale, så man mærker ikke, at det er et aluminiumsstativ, før man slår de tre sektioner ud. Stativet har et lille, indbygget vaterpas. De tre ben kan vippes trinløst eller i tre definerede trin og er opdelt i fire sektioner. Fotograferer du makro, medfølger der en kort midtersøjle, så du kan få kameraet helt ned i blomsterhøjde. Cullmanns genistreg er, at kuglehovedet også kan fungere som video-
hoved. Der medfølger et håndtag, og hovedet kan låses i begge planer, så man kun panorerer vandret eller lodret. Det kører næsten lige så jævnt som et rigtigt videohoved. Når du ikke optager video, kan håndtaget skrues af. Vi oplevede stativet som godt og stabilt, og der er tilmed en krog til at hænge noget tungt under midtersøjlen.
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Skal du både bruge stativet til foto og video, giver Cullmanns smarte Concept One mening.
Specifikationer
- Mærke
- Cullmann