Kingjue CK-288 + QE-1

Et uproblematisk og stabilt stativ. Ikke så velegnet til makro, som vi kunne ønske.

#Stativer #Kingjue
8.6

I Danmark sælger Click-kæden CK-288 i sæt med kuglehovedet QE-1. Det er et karbonstativ med benene delt op i fire sektioner og drejelåse til at holde benene på plads. Benene kan i tre trin spredes ud, dog med en lidt besværlig låsemekanisme. Der er en krog under midtersøjlen til at hænge noget tungt i for at stabilisere stativet. Krogen gør det dog umuligt at vende midtersøjlen, så den mindste højde er godt 28 cm. Benene har gummifødder, og ved at skrue på dem kommer der metalpigge frem, så det kan stå på fx is. Kuglehovedet er godt, og vi sætter pris på en friktionsskrue, der gør det nemmere at indstille hovedet korrekt med et tungt kamera monteret. Selv et topprofessionelt kamera med et kæmpe 800 mm-objektiv når kun en vægt på godt seks kilo, så den maksimale belastning på 18 kilo er urealistisk. Stativet leveres med en taske af god kvalitet.

Konklusion

Et fint allroundstativ, hvor især kuglehovedet gør et godt indtryk. Midtersøjlen kan dog ikke vendes.

Specifikationer

Mærke
Kingjue