Rollei Fotopro C4i + FPH-53P

Let at have med. En praktisk taske medfølger. Der er bedre alternativer til prisen.

af Gearguiden #Stativer #Rollei
8.2

For år tilbage var tyske Rollei en af verdens dominerende kameraproducenter med fx Rolleiflex som et genialt og udbredt professionelt spejlrefleks. I dag er der lukket og slukket i den gamle kamerafabrik. Rollei-navnet er købt af et handelsfirma fra Hamburg, og de markedsfører nu de kinesiske Fotopro-stativer i Europa. Fotopro er ikke hvem som helst. Deres CT-5A vandt, da vi testede stativer i nr. 11/2015. Denne gang stillede de med det lille rejsestativ C4i med alu-benene delt i fire sektioner. Det har et par anderledes detaljer. Først og fremmest fås det i seks forskellige farver. For det andet har kuglehovedet FPH-53F samme gevind på 1/4 tomme i bunden som kameraer, så det kan være svært at finde andre hoveder, der passer. Kuglehovedet kan skrues af og monteres på bunden af midtersøjlen, så kameraet står med hovedet nedad, så du kan komme helt ned i frøperspektiv ved eksempelvis makrooptagelser. Taske medfølger.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Et rimeligt stativ i flotte farver. Fint til makro. Det hører dog til klassens mest spinkle. Ikke mindst midtersøjlen.

Specifikationer

Mærke
Rollei