Sirui T-2205X + K-20X

Godt, stabilt og nemt at have med i naturen. Den maksimale højde på 143 cm er beskeden.

#Stativer #Sirui
9.0

Dette karbonstativ er en fornøjelse at arbejde med. Vægten er beskeden, det er stabilt med en stor udrustning, og det leveres med en robust skuldertaske. Og så kan det foldes sammen til at fylde meget lidt. Det skyldes to ting. For det første kan benene bøjes bagover og gå op over hovedet, og for det andet er benene opdelt i hele fem sektioner. Det betyder, at der er mange skruer at skrue op og i, men når man får det rigtige greb, kan alle låse strammes og løsnes på én gang, når det er foldet sammen. Benene kan i tre trin spredes ud til vandret. Der er en krog under midtersøjlen til at hænge fx en fototaske på for at stabilisere stativet. Der medfølger en 7,5 cm kort ekstra midtersøjle, så kameraet kan komme helt ned i jordhøjde, og som tilbehør fås tværarmen HA-77 til 1594 kroner, så man kan komme helt tæt på blomster og insekter. Stativ og kuglehoved købes fordelagtigt som sæt, men man kan også købe stativet uden hoved, hvor man dog kun sparer omkring 400 kroner.

Konklusion

Et godt og stabilt stativ, der er let og ikke fylder meget, og det kan komme godt ned i højden.

Specifikationer

Mærke
Sirui