DroneGuard_BP250-Left_RGB

Lowepro DroneGuard BP250

Som skræddersyet

#Tasker #Lowepro
9.0

Lowepro var blandt de første til at hoppe med på dronebølgen for nogle år siden med rygsække til de flyvende vidundere. Dengang var taskerne blot store, simple skaller, men med den nye generation af rygsække er der virkelig sket noget. BP250 er en af flere friske modeller, og den er som skræddersyet til modellen DJI Mavic Pro.

Alt er i den velkendte Lowepro-kvalitet, man kender fra deres legendariske fototasker. Der er skillerum, man selv kan indrette, lynlåse og stropper er af høj kvalitet, og der er mange fine detaljer som elastiske siderum og en holder til mobiltelefonen i skulderremmen i den ellers kompakte rygsæk.

Der er også plads til almindeligt kamera, bærbar pc og tablet, og så er det virkelig smart, at rummet til dronens fjernkontrol er indrettet, så de to joysticks er optimalt beskyttede.

Der er faktisk kun ét problem. BP250 er ikke vandtæt og mangler regnslag.

Konklusion

God plads til drone, ekstra batterier, bærbar pc, tablet, lader og endda en håndholdt stabilisator til telefonen. Kvalitet og fleksibilitet er helt i top.
Vi gik rundt med rygsækken i let regn i to timer, og det kunne rygsækken ikke modstå. Indholdet blev fugtigt, så lige her har Lowepro sovet i timen.

Specifikationer

Mærke
Lowepro