LOWEPRO Nova Sport 35L AW

Let og fleksibel fototaske egner sig til sportsfotografen, der værdsætter en model, som tåler barskt vintervejr.

#Tasker #Lowepro
8.9

Sportsmodellerne fra Lowepro plejer at klare sig godt i vores test, fordi disse tasker og rygsække forener robusthed, funktionalitet og lethed. Det samme er tilfældet med den nye serie af skuldertasker med navnet Nova Sport AW.

De fås i tre størrelser, og vi har haft fat i den største på 35 liter. Designet er en mellemting mellem den klassiske Stealth Reporter og den diskrete Pro Messenger. Der er altså tale om en gedigen skuldertaske, som er velpolstret, og som byder på god mulighed for at ændre på ruminddelingen. Selve opbevaringsrummet er konstrueret som en taske i tasken, der kan tages ud. Således kan man bruge Nova Sport til andet end kameraudstyr. Det er godt tænkt. Tasken rummer to spejlreflekskameraer og adskillige objektiver inklusive et stort zoomobjektiv. Der er desuden små lommer til ekstraudstyr og plads til en bærbar computer. Skulderremmen er velpolstret og ergonomien fin. Vi savner aflåste lommer, og det er uheldigt, at de to snaplåse, er placeret i hjørnerne.

Konklusion

Nova Sport 35L AW er en yderst velfungerende skuldertaske. Vi kunne godt lide, at den er så let og kan klare en regnbyge, ligesom den fleksible indretning er et plus. Vi kunne dog godt have tænkt os flere aflåste lommer, og placeringen af snaplåse i hjørnerne virker pudsig.

Specifikationer

Mærke
Lowepro