Lowepro Photo Sport Shoulder 18L

Denne handy taske kan rumme et spejl-reflekskamera og objektiv samt en række andre ting til den korte fototur. Den er smart over skulderen, men er indholdet godt nok beskyttet?

#Tasker #Lowepro
8.8

Ved første øjekast ligner det ikke en kamerataske, men snarere et stort mavebælte i friskt design, men der er plads til et spejlrefleks og et objektiv. Hverken vand eller sand trængte ind, selv omkring lynlåsene.
Der er tre rum, ét stort foroven og et lille rum på hver side, som man åbner via solide lynlåse. For enden er en lomme til en vandflaske. Selve tasken bærer man ganske behageligt over skulderen, præcis som med en slingtaske.
Det er smart, at der er en kameraindsats til spejlrefleks med objektivet monteret, hvilket beskytter kameraet, så det ikke rasler rundt på fototuren. Det er også en klar fordel, at man kan fjerne indsatsen, så tasken også kan bruges til andre formål, hvis man ønsker det.
Det er kun 40 procent af tasken, som er dedikeret til kameraudstyr, mens resten bruges til andre ting. Vi havde gerne set, at der var plads til og beskyttelse af flere objektiver frem for til fx vandflasker. Prisen er fornuftig for modellen, som er oplagt til den aktive fotoentusiast.

Konklusion

Photo Sport Shoulder er en både diskret og smart skuldertaske. Som navnet antyder, er den meget velegnet, når man er aktiv. Fotoudstyret beskyttes af en særlig indsats, og tasken afviser både vand og støv. Man kunne dedikere mere plads til udstyr, men prisen er fornuftig.

Specifikationer

Mærke
Lowepro