Lowepro Pro Roller x100 AW

Her får du en gedigen rullekuffert med plads til fotoudstyret på farten. Men kan den tåle lufthavnens hårdhændede håndtering og en eventuel skylle undervejs?

af Gearguiden #Tasker #Lowepro
8.8

Rullekufferten Pro Roller x100 AW er lillebroren i Lowepros Pro Roller x-serie, der også fås i de større udgaver X200 og X300. Det er fint, at den lille model er kompatibel med kravene til håndbagage, når man skal ud at flyve, så man kan rulle den med ombord. Kufferthåndtaget gemmer sig diskret bag en lynlås og frigøres med et tryk på en af de to knapper. Håndtagets stang er lidt løs, men den har en fin længde og er stabil, når man ruller afsted. Selve håndtaget er af læder og behageligt at holde om.

Kufferten har en robust nylonskal, der klarer diverse knubs på rejsen og stadig holder udstyret godt beskyttet. I lommen findes et regnslag, så man undgår, at kufferten bliver våd. Det er nemt at lyne på. Det store rum indvendigt er polstret og har et velfungerende rumdelingssystem, som kan tilpasses efter behov, så det støtter optikkerne bedst muligt. Kufferten rummer op til to store spejlreflekser og seks objektiver – op til 400 mm tele. Eneste ulempe er den høje pris, men man får meget for pengene.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Med Lowepro Pro Roller x100 AW er fotoudstyret fint beskyttet på rejsen, og den kan gå som håndbagage i flyet. Materialerne er i god kvalitet, og tasken er ganske funktionel med glimrende ruminddeling, som kan tilpasses efter behov. Prisen er høj, men rimelig.

Specifikationer

Mærke
Lowepro