Manfrotto Tri Backpack L MB MA-BP-TL

Gedigen fotorygsæk i kraftig kvalitet RUMMER ALLE NØDVENDIGE OBJEKTIVER PÅ FOTOTUREN. Den er dog lidt klodset med sit brede design.

#Tasker #Manfrotto
8.5

Manfrotto har med ny model satset på fotoentusiaster med en stor udrustning. Rygsækken lanceres under navnet Tri, der henviser til, at man kan bære tasken på tre måder. Ud over at man kan bære den på ryggen, hvilket er mest behageligt, kan man bære den som en sling-taske eller på maven. Sling-funktionen gør det muligt at trække tasken fra ryggen og om til maven og hurtigt få kameraet op. Her kan man også støtte albuerne, når man bruger tunge objektiver for at sikre skarpheden. Tasken har en fornuftig størrelse og rummer ud over et professionelt spejlreflekskamera op til seks objektiver i det centrale rum. Her skal man dog have tasken af for at komme til. Øverst er et mindre rum, hvor der er plads til kameraet på en dagstur, og hvor man let har adgang. Der er plads til en ekstern blitz, og tasken har et polstret rum til en bærbar computer på op til 15 tommer. Remmene er polstrede, så rygsækken er behagelig trods en tung last. Rygsækken er også fint polstret, og man behøver ikke frygte kraftig regn, da et regnslag medfølger. Tasken er ret bred, så den fremstår klodset, men prisen er fair.

Konklusion

Rygsækken er en god makker, når man skal på fototur med alle objektiverne. Udstyret er fint beskyttet mod regn og stød, og tasken er samtidig ganske velpolstret. Prisen er fair, men det brede design får rygsækken til at fremstå en smule klodset.

Specifikationer

Mærke
Manfrotto