Ortlieb Soft-Shot

Tyske Ortlieb har siden 1982 produceret uopslidelige og vandtætte cykeltasker. Nu er turen kommet til kameratasker, og den idé er vi ret vilde med.

af Gearguiden #Tasker #Ortlieb
9.2

Blandt fire helt nye kameratasker fra Ortlieb er denne Soft-Shot på 9,7 liter. Den kan rumme et spejlrefleks med påmonteret normalobjektiv samt to lignende optikker og en iPad. Det hele ligger forsvarligt indhyllet i orange skumpolstring, man kan flytte rundt på, som man kender det fra konkurrerende tasker. Ydersiden er til gengæld unik. Det særlige vandafvisende nylon er overraskende lækkert, den meget kraftige lynlås slipper ikke så meget som en dråbe vand ind, selv om vi gjorde ihærdige forsøg, og i det hele taget oser nyheden af kvalitet. På indersiden af flappen er der store lommer til hukommelseskort og filtre med mere. Ortlieb oplyser, at flappen ikke er vandtæt, men vores test viste, at materialet sagtens kan modstå en let byge.
Kameratasker er generelt dyre, og det gælder også her. En del danske butikker forhandler Ort­liebs suveræne cykeltasker, men det er ikke helt nemt at opstøve deres nye kameratasker. Prisen stammer fra butikken Fjeld & Fritid i København, der kan bestille Soft-Shot hjem.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Konkurrenterne bør være på vagt og potentielle forhandlere stå i kø. Lowepro og de andre klassikere har fået en ny konkurrent, der straks blev vores favorit på grund af de lækre materialer og den gode beskyttelse af udstyret.

Specifikationer

Mærke
Ortlieb