Tamrac Anvil 17

Råstyrke fra Tamrac

#Tasker #Tamrac
8.5

Anvil 17 er en del af en større serie af kamerarygsække fra Tamrac. Anvil 17 tager nemt to kamerahuse og et par objektiver, og der er en god lomme yderst til en bærbar computer. Lommen passer til enheder op til 15 tommer og fungerer fint. Med meget vægt i skal man justere remmene. Det kræver et par forsøg, før Anvil 17 sidder ordentligt. En god detalje er de indvendige lommer i klar plast. Det gør det let at finde de rigtige hukommelseskort og andre mindre ting. Vi havde gerne set, at Tamrac havde tænkt på at montere nogle gummifødder under bunden. De mangler, og det gør, at taskens bund er udsat for fugt. Et smart regnslag medfølger, men det er desværre ikke syet fast. Det gjorde det godt, da vi løb ind i en regnbyge under testen. Alt i alt er Anvil 17 både robust og anvendelig på farten.

Konklusion

Stærk kvalitet, god indretning og plads.

Specifikationer

Mærke
Tamrac