test_4_tamrac_01

Tamrac Anvil 23

En yderst rummelig fotorygsæk til en god pris. Stativ kan ikke spændes på tasken.

#Tasker #Tamrac
8.7

Amerikanske Tamrac tilbyder med Anvil 23 en klassisk fotorygsæk. Fronten lynes op med én lang lynlås, og så er der adgang til hele rygsækkes indre, der som udgangspunkt er opdelt i 12 rum. Inddelingen kan dog nemt tilpasses dine behov. Fordelen er, at det giver plads og hurtig adgang til selv en meget stor udrustning. I naturen er det fint. Bare du husker at lægge rygsækken ned, så det hele ikke triller ud. Denne konstruktion gør Anvil 23 mindre velegnet til at fotografere blandt mange mennesker på fx en ferie, da alle kan se din dyre udrustning, og det er ikke altid hensigtsmæssigt. Det er muligt at klikke ekstra tasker på siderne. De skal dog købes som tilbehør. Hank og skulderremme er af god kvalitet, mens foring og lynlåse ikke er specielt kraftige. Der er kun mulighed for at sætte et lille stativ uden på Tamrac Anvil 23. Der medfølger et regnslag, men det er desværre i løs vægt og ikke indbygget som på de fleste andre rygsække.

Konklusion

Anvil 23 er rummelig og klarer selv en tele på 500 mm. Der er god fleksibilitet, og prisen er fin.

Specifikationer

Mærke
Tamrac