Tenba Solstice 24L

Den største fotorygsæk i Tenbas Solstice-serie er klassens letteste og billigste model. Alligevel er den rummelig.

af Gearguiden #Tasker #Tenba
8.3

Den største fotorygsæk i Tenbas Solstice-serie er klassens letteste og billigste model. Alligevel er den rummelig. Da vi fyldte tasken med grej, fik vi plads til to kamerahuse, seks objektiver og en flash. På forsiden er der plads til en laptop på 13 tommer. Her er polstringen ikke optimal, hvilket er problematisk på den sårbare forside. En dyr computer opbevares i vores øjne mere sikkert tæt på ryggen. På siden er der lommer til en drikkedunk og et let rejsestativ samt stropper til ekstraudstyr. Det er smart, at man både kan komme til udstyret fra bagsiden og via rummet på toppen. Dette rum kan også indrettes til andet end fotoudstyr. Hovedrummet kan indrettes efter behov, da alle rumdelere kan flyttes. Både skulderremme og hoftebælte er lidt for spinkle efter vores smag, men rygsækken sidder alligevel fint. Rygsiden er nemlig godt polstret. Ventilationen er dog ikke optimal, og man vil hurtigt få en fugtig ryg på en varm dag. Regnslag medfølger.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Let og slank fotorygsæk med overraskende god plads. Rigtig god pris for den diskrete, men rummelige rygsæk.
Polstring af remme kunne være bedre. Lynlåse er ikke vandtætte.

Specifikationer

Mærke
Tenba