think-tank

Think Tank Trifecta 10

Meget let rygsæk, som sidder tæt til kroppen. Ikke så rummelig. Hoftebæltet er for smalt.

#Tasker #Think Tank
8.3

Trifecta er primært skabt til kortere fototure. Rygsækken kan rumme et spejlrefleks og to-tre objektiver samt en lille tablet. Vægten er blot 1,2 kilo, men desværre er udstyret ikke lige så godt beskyttet som hos konkurrenterne. Rygsækken sidder rigtig godt fastspændt på ryggen. Det er dog irriterende, at hoftebæltet er for smalt og uden polstring, så det gnaver i huden allerede efter kort tids brug. Det er derimod rigtig fint, at man har adgang til dele af udstyret både fra højre og venstre side af rygsækken. En snack er der også plads til i den øverste lomme, som dog er lidt for lille. Rygsækken halter efter konkurrenterne, når det gælder vandafvisning. Et løst regnslag medfølger dog. En elastisk lomme på fronten kan rumme en vandflaske, og med en løs nylonsele spænder man fotostativet fast.

Konklusion

En lille rygsæk, som egner sig bedst til en kortere fototur. Udstyret er ikke specielt godt beskyttet.

Specifikationer

Mærke
Think Tank